En migrantkrise og dens konsekvenser

Lad mig bare starte med en god gammel traver: Historien gentager sig.

Hegel bemærker et eller andet sted, at alle store verdenshistoriske begivenheder og personer så at sige forekommer to gange. Han har glemt at tilføje: den ene gang som tragedie, den anden gang som farce. Sidste bemærkning er af Karl Marx …
I 1930’erne blev den store økonomiske krise forstærket af, at de enkelte lande byggede toldmure og devaluerede i et væk for at beskytte egne økonomier.

Krise30erne

 

 

 

 

 

 

 

 

9 år senere indtraf katastofen……….

Knapt er der gået 15 år i det nye årtusinde, før farcen som ovenfor spået på forunderlig vis næsten har indfundet sig igen.

Her gik jeg og troede, at EU var sat i verden for at forhindre, at 30’erne gentog sig. At EU’s institutioner var blevet så stærke, så solide, at de ville kunne   håndtere kriser. At der ville være fora for samtalen mellem landene i Europa. At problemer skulle løses med forhandlinger og kløgt.

Men jeg har taget fejl.  EU fungerer ikke efter hensigten.

Min påstand tager udgangspunkt i den aktuelle migrant situation. Nu kappes landene om at bygge kontrolposter og indføre forhindringer for den frie bevægelighed. Med hjælp af bureaukratiske prokurator tricks kaldet ID kontrol, hvor til lejligheden indhyrede vagter, skal tage stilling til svære spørgsmål, forsøger man desperat at holde eventuelle asylansøgere på afstand.

Man skulle for længst have hjulpet Grækerne og Italienerne, med at holde disse migranter på afstand. Men som i 30’erne, evnede man ikke at samarbejde om det. Kiggede kun på egen navle, og sendte aben videre.

hullet

Min bekymring går ikke kun på EU’s fuldstændige fallit mht. migrantsituationen.

Krisen stikker dybere.

Desværre er de ansvarlige politikere belejret af den yderste højrefløj. Fra Marine Le Pen i Frankrig til Orban og Polske nationalister i øst. Engelske UKIP spøger i kulissen og en tiggende bombe i form af en folkeafstemning giver Cameron nok at tænke på.

I Sverige er der Sverigesdemokraterne, Finland har sande Finner i regering, og i Danmark lurer DF som altid på en mandatfremgang, og det har drevet de fleste ud til højre.

Fælles for hele denne sørgelige historie er, at det har lammet den politiske handlekraft. Ingen af de nævnte fløjpartier tager nemlig ansvar, og de der sidder med det daglige bøvl ved alt for godt, at der kun er få muligheder for at stoppe presset på Europa.

EU er handlingslammet, og hvis ikke man finder en fælles løsning, bliver resultatet, at flygtningeproblemet bliver omdrejningspunktet for opløsningstendenserne, der allerede udspiler sig.

Et enzym , der som diverse nationalistiske strømninger  set i forhistorien, sætter ting og processer i gang, der hurtigt kan komme ud af kontrol.

Det er ikke ønskværdigt.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.