# HUGGEBLOKKEN

Center FOR OLM SAMFUNDSANALYSE

- Websted: https://huggeblokken.dk/

## Til forsvar for Mark Rutte

- Link: https://huggeblokken.dk/til-forsvar-for-mark-rutte/
- Udgivet: 2026-01-24T11:20:18+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Man skal passe på konteksten.
Det har Mark Rutte måtte erfare.Da Donald Trump under
en samtale med Rutte sad og pralede med hvor mange krige han havde stoppet sagde
han, at tricket er at ” lade de stridende parter slås færdig. Det er lige som børn
i en skolegård. Når så de efter et par minutter ser udmattede ud, går man imellem
og stopper dem.”

Så er det at Mark Rutte kommenterer det ved – med smil på læben, og i samme billedsprog,
at udtale ” nogen gange skal far( daddy) bruge stærkt sprog. ”

Min pointe er, at Rutte IKKE uopfordret og uden kontekst kaldte Trump for daddy.

Det er en misforståelse.
Han prøvede at være morsom og bramfri . Her er vi danskere
i selskab med hollændere.Men morsomheder bliver misopfattet.

Jeg synes kritikken er forfejlet og beror på en misforståelse.
Men sådan er det 
i den moderne medievirkelighed.

Alt kan blive klippet, fordrejet, misbrugt og udnyttet.
Kører ud af en tangent på
få timer.

Tempoet på sociale medier , klik-bait motiverede live-bloks på avissider og kommentarsporene
er virkeligt højt.

Der findes ikke nogen ”Daddyisme”…

Kun et gult bjælkeunivers , der er ved at ramle ned i hovedet på os alle sammen 
og er ved at dræbe virkelighedsopfattelsen.

## Det bliver ikke bedre

- Link: https://huggeblokken.dk/det-bliver-ikke-bedre/
- Udgivet: 2024-03-16T10:59:02+01:00
- Forfatter: Redaktøren

## Det samme spøgelse.

I december 2001 skrev jeg et læserbrev, som blev optaget i Dagbladet Information.

Bagrunden var en ny terrorlov, som skulle kriminalisere ytringer som forherligede
og støttede aktioner som f.eks. det verden lige havde oplevet i New York. Jeg kommer
i tanke om mit indlæg fordi debatten om den “nye” Gaza krig har forårsaget, at man
bliver kaldt enten jødehader og antisemit, hvis man prøver at stille spørgsmål til
invasionen og dens konsekvenser og blåøjet idiot, der støtter Hamas og terrorister,
hvis man tager parti for de uskyldige beboere, hvis skæbne det er forundt at være
født i Gaza eller på Vestbreden.

På samme måde bliver støtter af Israels kamp for eksistensen kaldt kyniske zionister
og tilhængere af apartheid og folkemord. Det indlæses i antimuslimske strømninger
og racisme. Stiller man spørgsmål om terror, bliver man straks mødt med modspørgsmål
om priviligerede positioner og asymmetriske styrkeforhold.

Kort sagt: Standpunkterne har ikke flyttet sig i 25 år, i 75 år eller siden 1917.

Debatredaktøren på Information var så venlig, at placere mit indlæg under et andet
indlæg, der præsenterede den stik modsatte synsvinkel. Måske forklare grunden til
fremfærden og den onde spirals evige snurren.

#### Læserbrev 1.

![](https://huggeblokken.dk/wp-content/uploads/2024/03/terror-lov.png "terror lov")

#### Læserbrev 2.

![](https://huggeblokken.dk/wp-content/uploads/2024/03/israel-boern.png "israel 
børn")

## Schrödingers Koran

- Link: https://huggeblokken.dk/schrodingers-koran/
- Udgivet: 2023-09-14T14:43:56+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Måske har I hørt om et tankeeksperiment med en kat der er lukket inde i en kasse?

Sammen med katten er der en anordning med en ustabil atomkerne der – hvis det henfalder–
udløser en gift så katten dør.
Eksperimentet skal vise at katten er i to tilstande,
i en superposition. Enten er katten levende eller død.

Vi ved det ikke før vi åbner kassen.

Når kassen åbnes og vi måler kattens helbred, ophører superpositionen, idet kattens
tilstand er afgjort.

Prøv nu at lægge et helligt skrift ned i en kasse sammen med et ustabilt atom.  
Hvis der detekteres tegn på henfald, udløses en tændsats og skriftet antændes. Henfaldet
sker måske om 24.000 år. Måske aldrig.

Men indtil dette evt. sker, er skriftet i en kunstnerisk superposition. Intet er
sket. Ingen er kommet til skade og ingen kan føle sig krænket.

Vi kan ikke vide om skriftet er intakt eller brændt.

[[

Tankeeksperimentet med katten blev fremsat af Erwin Schrödinger i 1935 som en provokation
mod den i samtiden gældende forståelse af kvantemekanikken og de medfølgende konsekvenser.
Dette radikale brud med kausalitet og egenskaber blev kaldt Københavnerfortolkningen.
Albert Einstein var også i tvivl, og blev aldrig overbevist om, at virkeligheden
kunne være så meget i modstrid med almindelig sund fornuft, og logik man ser i klassisk
fysik. Han havde endda sat gang i det hele med sin beskrivelse af den fotoelektriske
effekt.
Enten er katten død, eller også den er levende. Enten er partiklen positiv
eller den er negativ. Ikke begge dele. Og ikke afhængig af om vi måler partiklen
eller åbner kassen.

Men til denne dag er det den såkaldte Københavnerfortolkning, der er den gældende.
Eksperiment efter eksperiment har vist det. Man kan tale om en superposition. Og
det kan udnyttes til at udvikle f.eks. kvantecomputere.

Og på samme måde må det kunne udnyttes i en kunstnerisk installation, med et helligt
skrift i en lukket kasse.

Det kan næppe opfattes som utilbørlig behandling. Skriftet ligger trygt og godt.
Måske på en pude.

Sammen med skriftet kunne man lægge det berømte billede fra den femte Solvay konference
i 1927.

Det er den største forsamling af kloge fysikere nogensinde.

Bare for at understrege pointen, og hvordan virkeligheden kan være ikke deterministisk,
non kausal og båret af usikkerhedsrelationer og dualiteter.

Men dette kan måske ændres i en dansk ret engang.

/

## Nyt:

Har efterfølgende fundet denne artikel, som udtrykker samme tankeksperiment.
Jeg
har aldrig set den før, men det understreger bare min pointe:

[Læs her](https://theconversation.com/schrodingers-quran-a-2012-thought-experiment-10423)

## Ikke en hellig bog

- Link: https://huggeblokken.dk/ikke-en-hellig-bog/
- Udgivet: 2023-08-29T12:11:08+01:00
- Forfatter: Redaktøren

**Jeg tror der er åbnet for en fortolkning.**

Hvad har man i tankerne? Man binder os stadigvæk på mund og hånd.
Hensyn til fremmede
magter og danmarks anseelse i udlandet, tvinger regeringen til underkastelse.Der
er ikke så meget at sige

Lovtekst som udkast:

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, som
ændret
ved § 2 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 3 i lov nr. 486 af 13. maj2023, § 1 i
lov nr. 741 af 13. juni 2023 og § 32 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,foretages følgende
ændring:

 1. I § 110 e indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt
    eller med forsæt tiludbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling
    af engenstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand,
    der fremstår som en sådan.«

## Showet er begyndt…

- Link: https://huggeblokken.dk/showet-er-begyndt/
- Udgivet: 2022-12-15T23:23:00+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Hvis ikke man var bekymret i forvejen, så fik man god grund til at blive meget betænkelig,
da folketinget debatterede et forslag fra Nye Borgerlige.
Debatten stod om B5 der
skulle pålægge regeringen at foranstalte en advokatundersøgelse af den forrige regering.
Eller :

_B 5 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en uvildig advokatvurdering
af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere af de i Minkkommissionens
beretning involverede ministre tiltales ved Rigsretten._

Det var en mærkelig debat, da regeringen ikke var på plads, og var de radikale med?

Ikke underligt var ordførerne fra Venstre og Moderaterne i skudlinien.

Dagens Lavpunkt opstod da SF ordføreren Karina Lorentzen – der kom med dagens mest
saglige indlæg – stillede Inger Støjberg et simpelt spørgsmål om, hvorvidt hun ikke
mente, at der er forskel på Minksagen og Instrukssagen?
Det udløste en optræden,
der ikke er folketinget værdigt. Formanden burde have grebet ind.Om ikke for andet,
så for – i medlidenhed – at redde Støjberg fra flere ydmygelser og trakasserier.
Det varsler ilde for DD’s videre færd i Folketinget.

Gad vide hvad de tænker blandt overløberne fra DF. Var det det de ville???

## Vi var advaret

- Link: https://huggeblokken.dk/vi-var-advaret/
- Udgivet: 2022-12-15T23:22:00+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Et omfattende økonomisk eksperiment står over for sin afslutning, hvilket vil påvirke
den brede befolkning. Samtidig med at inflationen skal nedbringes, skal en stor 
gæld reduceres, mens stigende renter og en truende recession skaber yderligere økonomisk
pres.

Hvem sagde : ” Lærebøgerne skal skrive om?”.

Verdenshistoriens største økonomiske eksperiment er ved at ramme os alle sammen.

Nu skal gælden drejes tilbage, og det vil gøre ondt på alle.Inflationen skal bringes
ned, samtidigt med, at der truer et gældsspøgelse.Renterne stiger og recissionen
truer.

## Duen og hr. Biedermann

- Link: https://huggeblokken.dk/duen-og-hr-biedermann/
- Udgivet: 2018-02-10T11:09:10+01:00
- Forfatter: Redaktøren

### Novelle: ( Oprindeligt bragt i Avisen2770 , juni 2017)

Man nyder foråret. De udsprungne træer. Bøgehækken, der står med friske blade. Frugttræerne,
med hvide blomster. De fortæller om antallet af frugter. Der kommer desværre ikke
så mange i år . Pyt, så sker der så meget andet. Mælkebøtter og skvalderkål. Tidsler
og tulipaner.

Græsplænen begynder at vokse. Skal slås hver uge. Bellis .
Sidder i baghaven og 
nyder solen. Datteren snart student. Forestiller mig haven med glade studenter. 
Råb , latter og øl.Kigger op . Hov, var det ikke fjer. Ignorerer den.Men , alligevel.
Ser op på ny. Jo, fandeme. En fjer. Det var pokkers….

Konen kommer hjem. Taler om turen til Hamborg.
Har vi husket det hele.Jeg nævner
forsigtigt fjeren. Hold op.Vi kigger op. Søreme så. Det ligner en fugl, der har 
indtaget tagrenden.-Det er en due. Hvad vil den der?Det er det mest elendige sted
at bygge rede. Alt for udsat.Tror ikke det er så farligt. Skal vi ikke bare lade
den være.– Nej , sørme nej. Det er en dårlig ide. Den må ned. Duer er skadedyr. 
Luftens rotter.– Stigen er for kort, og den sidder helt oppe, hvor man ikke kan 
nå.Prøver at lyde overbevisende.– Det må være en nybegynder. Når der kommer æg, 
bliver den angrebet af andre fugle. Skader. Ravne.Reden er helt malplaceret. Hvad
tænker den på.

Kommer hjem fra Hamborg efter 3 dage. Bærer tasker ind. Dejlig tur. Miniature land.
En enorm modeljernbane. Havnefesten og Star Club, der ikke hedder det mere.
Billedet
af den originale Beatles kontrakt fra 1962.

Næste morgen kommer jeg i tanke om reden.
– Fandens , duen er der endnu. Fjeren 
stikker ud over tagrendens kant. Den har nærmest ikke rørt på sig.Må have fat i 
et langt kosteskaft. Det går ikke med den rede. Mider, lopper og fuglelort.– Det
ender med et stillads.Bekymringer.Konen er ude og handle.Hun kommer hjem. Svinger
ind i carporten.Hvad er det for en larm. Slagsmål?Hun kigger op.To fugle i en vild
kamp. Den ene har overtaget. De styrter mod jorden, i et virvar af baskende vinger
og en høj skræppen.Så følger der grene og flere fjer. Stilhed.-Jeg tror sørme, at
duen blev angrebet. Reden ligger på jorden. Intakt.Ånder lettet op. Puh, ha. Så 
slap jeg for at kravle på stigen med et forlænget kosteskaft.Smider reden i skraldespanden.
Befriet.Godt der var nogen til at gøre det af med den ubudne gæst.

## Plastik fantastic

- Link: https://huggeblokken.dk/plastik-fantastic/
- Udgivet: 2017-04-22T16:47:33+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Hvorfor skal der være så meget plastic?
Tænk,  jeg bestilte bare denne simple HDMI
dual-indgang, så vi kan have både Playstation og computer på samme skærm.Den blev
leveret i et pastik helvede. Der er ikke noget at sige til at det er ved at gå galt.
Man burde ikke levere i så meget plastic. Men jeg ved også , at producenterne skal
pakke det ind , så der ikke stjæles fra butikkerne.

Our way of living ?? Oh yeah, you bet.
Verden er ved at drukne i plastic:

[Fra videnskab.dk:](http://videnskab.dk/naturvidenskab/plastik-i-havet-ender-paa-bunden-af-arktis)

## De Forfulgte

- Link: https://huggeblokken.dk/de-forfulgte/
- Udgivet: 2016-10-29T19:01:21+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Der findes ikke nogen  politiker som Pia Kjærsgaard, der er i stand til at vende
en rigtig dårlig sag til noget, hvor pludselig man skal have sympati – ja , nærmest
have medfølelse – med den der oprindeligt begik brøden.

Man hørte vendingen DF bashing. Uha hvor er det synd for dem. Nu må det være nok.
De andre svindler sikkert mere.

Rollen som den klemte husmoder, den almindelige dansker, der bliver taget ved næsen
af de slemme akademikere, de franske snobber og det øvrige parnas, mestres til fulde.
Man fornemmer slet ikke nogen _oprigtig_ anger . Moralen forsøges hvisket ud med
prisen på blyantspenge og skjules  stanken fra rottereder.. Fru Kjærsgaard- folketingets
formand , hvis nogen skulle have glemt det – viste i DRs debatten, hvorledes man
via TV kan manipulere med folks følelser, og fuldstændig ændre dagsordenen fra at
være kritisk over for misbrug af offentlige ( EU) midler til at handle om hvor uretfærdig
medierne er over for DF.

Offerkortet spillet igen.

Min grænse er ved at være nået

## Den Internationale Dansker

- Link: https://huggeblokken.dk/den-internationale-dansker/
- Udgivet: 2016-01-02T13:11:45+01:00
- Forfatter: Redaktøren

Året 2015 vil jeg huske for flere ting. Der var så mange negative begivenheder, 
at jeg ikke ønsker at bruge krudt på dem her.
Derimod vil jeg huske da Andreas Mogensen
og en kollega blev sendt ud i rummet.

Nu blev begivenheden desværre brugt af** [flagsvingende nationalister](https://huggeblokken.dk/wp-content/uploads/2022/12/Pias-hyldest-til-Mogensen.pdf)**,
til atter at fremhæve Danmark som verdens førende nation. Nu var vi også  kommet
i rummet.

Hvad der bare ikke blev plads til at fremføre var, at uden det enestående internationale
samarbejde som ESA og ISS er udtryk for, var det danske rumeventyr næppe kommet 
ud over rollen som underleverandør af lidt print og strømforsyninger til de store
drenge i klassen. Og **[Andreas Mogensen](https://huggeblokken.dk/wp-content/uploads/2022/12/Den-knapt-saa-danske-astronaut.pdf)**
tilgang til sin uddannelse og hans karriere , er af en helt anden karrakter end 
hvad det p.t. førende parti i den ledende blok kunne tænkes at turde drømme om. 
Her ville det at feje affyringsrampen være nok.

Desværre kunne man end ikke finde ud af, at bruge interessen for Mogensen  som eksempel
på, hvor langt et lille land  med en lille økonomi kan komme, hvis vi tør samarbejde
med de store og byde ind med viden og initiativ  fremstillet i Danmark.

Men  vi kom ikke videre end til at vores videnskabsminister – der er fundamentalistisk
teolog – sjokkede bag Mogensen og sikkert nervøs for om nogen skulle spørge om noget
teknisk, gemte sig bag den store astronaut, mens han stærkt påvirket af situationen,
beklemt  drejede et lille dannebrog i hånden.

Til lykke til Mogensen, og hurra for Internationalt Samarbejde, der viser vejen 
ud  af moradset for vores lande
