Når man tilhører generationen der både har gamle forældre og børnebørn, ser man to veje.
Børnebørn er skønne, og det er sjov og ballade. Det er som at kigge mod øst og se solen stå op.
Der er mere mørkt, når man skuer mod vest, og ser solen gå ned. Her er der andre følelser på spil.
At se forældre blive gamle, svage og til sidst give slip hører med til livet, men er hårdt.
Min svigerfar – som var enkemand – sov stille ind lige efter påske i en alder af 94 år.
Vi har været optaget af at tømme og sælge huset, hvor mine svigerforældre har boet i 60 år.
Det har givet stof til eftertanke, når man har kigget i skuffer og skabe.
Det går pludseligt op for en, at man selv skal dø en dag, og så er det ens børn, der står med tusinde ting i hånden, og ikke rigtigt ved hvad de skal stille op med det, som man selv synes har været vigtigt og betydningsfuldt. Bogsamling, LP-plader og andre kulturklenodier som har defineret ens liv?
Tiderne skifter, og det gør møblement og indretning også.
Juleplatter og mahognimøbler er ikke i høj kurs, og flot porcelæn med guldkant kan ikke gå i opvaskemaskinen. Præferencerne i dag er anderledes.
B&O- anlægget blev dog solgt til en aficionado fra Fyn.
Statussymbolerne skifter over tid, så hvad der udsendte en vis signalværdi i de glade opgangstider i tresserne, er nu endog tvivlsomt genbrug. Noget er solgt, det meste givet væk.
Noget der har ligget min kone og svigerinde meget på sinde er, at huset ikke blev solgt til nedrivning.
En slags opgør med brug og smid væk-kulturen.
Min kone har beholdt en flot ældre lænestol, som er blevet ombetrukket.
Nu kan vi sidde og filosofere over hvad vi – ud over skruehuller og falmet tapet – vil efterlade i denne verden når det om mange år bliver vores tur.
Videnskaben er i gang med at forklare hvordan universet og livet hænger sammen.
Mere abstrakt bliver det hvis man tilføjer et stille hvorfor?
Slægter går og slægter kommer, og alting har en tid, prædikede præsten.
Efter sommer kommer efterår. Det er også smukt og bekræftende.
