I sommeren 1995 fik jeg brug for et nyt skattekort. Vi havde netop købt hus, og omsider skulle jeg for første gang rigtig til at trække renter fra i skat. Dengang var renten – hold fast – 9 %, så det var vigtigt med korrekte indberetninger.
Jeg fik støtte af flinke damer på skattekontoret på rådhuset. Ualmindelig god og hjælpsom service.
Som tilflytter fra København, var hjælpen mærkbar.
Rubrik X her og rubrik Y der. Udprintet skattekort og tak for hjælpen.
Jeg kom i tanke om det, fordi Vurderingsstyrelsen forstyrrede vores morgenkaffe med nye meddelelser i e-Boks.
I dag er det et robotagtigt mareridt, som sender opgørelser, når algoritmen er stødt på noget nyt og interessant, som skal pålægges grundskyld og værdiskat. Ingen præcisering i øvrigt.
Måske kommer forklaringen om nogle år.
Jeg betaler skat med afmålt glæde. Noget man tænker over, når man benytter sig af de mange kulturtilbud i kommunen. Bibliotek og Kulturhuset Kastrup Bio.
Forleden var jeg inde og se filmen Odysseen. I netop Kulturhuset Kastrup Bio.
Temaet er velkendt. En mands rejse hjem efter mange års fravær. Historien er en nedskrevet sagnhistorie, der ikke er sand, men som myte har bidraget til den litterære udvikling i den vestlige kultur.
De mange strabadser Odysseus gennemgår inden han kan vende tilbage til sin hjemstavn er genfortalt i utallige værker og former.
Der i mørket tænkte jeg tilbage på min start på skoleskibet Georg Stage i 1977 og den forestående pension.
Min egen Odysse på arbejdsmarkedet har fået en ende. Der har både været Sirener og troldkvinder, og jeg har navigeret mellem Scylla og Charybdis.
Men ikke nogen stor karriere at tænke tilbage på. Fejltagelser og dårlige valg.
Med et håbløst CV fra en svunden tid forsøgte jeg sent at skifte spor, men trods fortællinger om gråt guld og grønne skove, blev det en betinget succes. En myte. Og mødet med jobcenteret var som at sejle ind i et klippeskær.
Glæden er omsider genfundet. Trods alt rustet til den tredje alder.
Men de sagnomspundne damer kommer næppe tilbage.
