Året 2015 vil jeg huske for flere ting. Der var så mange negative begivenheder, at jeg ikke ønsker at bruge krudt på dem her.
Derimod vil jeg huske da Andreas Mogensen og en kollega blev sendt ud i rummet.
Nu blev begivenheden desværre brugt af flagsvingende nationalister, til atter at fremhæve Danmark som verdens førende nation. Nu var vi også kommet i rummet.
Hvad der bare ikke blev plads til at fremføre var, at uden det enestående internationale samarbejde som ESA og ISS er udtryk for, var det danske rumeventyr næppe kommet ud over rollen som underleverandør af lidt print og strømforsyninger til de store drenge i klassen. Og Andreas Mogensen tilgang til sin uddannelse og hans karriere , er af en helt anden karrakter end hvad det p.t. førende parti i den ledende blok kunne tænkes at turde drømme om. Her ville det at feje affyringsrampen være nok.
Desværre kunne man end ikke finde ud af, at bruge interessen for Mogensen som eksempel på, hvor langt et lille land med en lille økonomi kan komme, hvis vi tør samarbejde med de store og byde ind med viden og initiativ fremstillet i Danmark.
Men vi kom ikke videre end til at vores videnskabsminister – der er fundamentalistisk teolog – sjokkede bag Mogensen og sikkert nervøs for om nogen skulle spørge om noget teknisk, gemte sig bag den store astronaut, mens han stærkt påvirket af situationen, beklemt drejede et lille dannebrog i hånden.
Til lykke til Mogensen, og hurra for Internationalt Samarbejde, der viser vejen ud af moradset for vores lande