Novelle: ( Oprindeligt bragt i Avisen2770 , juni 2017)
Man nyder foråret. De udsprungne træer. Bøgehækken, der står med friske blade. Frugttræerne , med hvide blomster. De fortæller om antallet af frugter. Der kommer desværre ikke så mange i år . Pyt, så sker der så meget andet. Mælkebøtter og skvalderkål. Tidsler og tulipaner.
Græsplænen begynder at vokse. Skal slås hver uge. Bellis .
Sidder i baghaven og nyder solen. Datteren snart student. Forestiller mig haven med glade studenter. Råb , latter og øl.
Kigger op . Hov, var det ikke fjer. Ignorerer den.
Men , alligevel . Ser op på ny. Jo, fandeme. En fjer. Det var pokkers….
Konen kommer hjem. Taler om turen til Hamborg.
Har vi husket det hele.
Jeg nævner forsigtigt fjeren. Hold op.
Vi kigger op. Søreme så. Det ligner en fugl, der har indtaget tagrenden.
-Det er en due. Hvad vil den der?
Det er det mest elendige sted at bygge rede. Alt for udsat.
Tror ikke det er så farligt. Skal vi ikke bare lade den være.
– Nej , sørme nej. Det er en dårlig ide. Den må ned. Duer er skadedyr. Luftens rotter.
– Stigen er for kort, og den sidder helt oppe, hvor man ikke kan nå.
Prøver at lyde overbevisende.
– Det må være en nybegynder. Når der kommer æg, bliver den angrebet af andre fugle. Skader. Ravne.
Reden er helt malplaceret. Hvad tænker den på.
Kommer hjem fra Hamborg efter 3 dage. Bærer tasker ind. Dejlig tur. Miniature land. En enorm modeljernbane. Havnefesten og Star Club, der ikke hedder det mere.
Billedet af den originale Beatles kontrakt fra 1962.
Næste morgen kommer jeg i tanke om reden.
– Fandens , duen er der endnu. Fjeren stikker ud over tagrendens kant. Den har nærmest ikke rørt på sig.
Må have fat i et langt kosteskaft. Det går ikke med den rede. Mider, lopper og fuglelort.
– Det ender med et stillads.
Bekymringer.
Konen er ude og handle.
Hun kommer hjem. Svinger ind i carporten.
Hvad er det for en larm. Slagsmål?
Hun kigger op.
To fugle i en vild kamp. Den ene har overtaget. De styrter mod jorden, i et virvar af baskende vinger og en høj skræppen.
Så følger der grene og flere fjer. Stilhed.
-Jeg tror sørme, at duen blev angrebet. Reden ligger på jorden. Intakt.
Ånder lettet op. Puh, ha. Så slap jeg for at kravle på stigen med et forlænget kosteskaft.
Smider reden i skraldespanden. Befriet.
Godt der var nogen til at gøre det af med den ubudne gæst.